tirsdag den 18. februar 2014

LCHF pizza

Jeg har savnet et alternativ til pizzaen, og da jeg bruger blomkål til så meget andet, ville jeg gerne have et alternativ til den såkaldte blomkålspizza. Jeg har så endelig fundet et alternativ, som faktisk er sprød og kan spises med fingrene.. Hurra! Den er lavet på sesammel, hvilket jeg synes er et udmærket alternativ, og gør så jeg ikke for en trang til en kulhydratrig pizza. Hvis du får salat til er der ca. til to personer.














Ingredienser: 
  • 2 æg
  • 60 gram hytteost
  • 30 gram cremefraiche eller lign. 
  • en lille sjat fløde
  • 2 spsk sesammel
  • ½ tsk bagepulver
  • lidt salt og peber
  • tørret basilikum eller oregano
  • Valgfri topping. 
Fremgangsmåde:
Start med at tænd ovnen på 210-220 grader (Det er vigtigt at det ikke er varmluft). Derefter blender du alle ingredienserne. Massen er rimelig flydende, men det skal du ikke bekymre dig om. Efter det hele er blendet, hælder du massen ud på en bageplade, som er beklædt med bagepapir. Nu bager du den i 10 min uden topping. Herefter tager du den ud af ovnen og lader den hvile i 10 min, før du putter topping på. Efter du har puttet topping på, skal den igen ind i ovnen. Her skal den ca. være i 5-10 min eller til osten er smeltet. 
Som topping brugte jeg tomatsovs, parmaskinke, kyllingepølser, ost og tørret oregano. 

Jeg fik den med noget hjemmelavet dressing, og lidt blandet salat til. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar